Billeder fra: 2009 2005 2004 2003 2002 2001
Den sidste onsdag i hver måned holder Jaguar Club of Denmark medlemsmøde. Disse møder - som foregår såvel hos forhandlere som private - er både et inspirerende, afslappende og underholdende supplement til lidelsen "Jaguarius Rabiatus" (Jaguar-galskab)......... uanset hvor besat man end måtte være.
Under disse møder - hvor alle grader af besættelse kan opleves - er det muligt at deltage i diskussioner omkring originalitet, modificering, diagnosticering af mystiske lyde (fra Jag'en) eller andre begivenheder som f.eks. ondulatens fødselsdag eller da onkel Bent nøs, mistede balancen og faldt ned af et tørkloset!
Måtte nervepirrende beretninger om speederen som - ved en teknisk manøvre under overhaling af en politibil - satte sig fast i bunden af "dyret" eller anekdoter om sjove oplevelser med tante Oda i sommerferien ikke lige fænge, kan man altid smutte ud til "rovdyrene".
En del af mine billeder kan også ses under Nyheder på
Jaguar-klubbens hjemmeside
|